Den destruktive virkning af salt på sten

Skaderne af salt på sten er den anden faktor efter vand. Dens destruktive magt til sten er koncentreret i: stress forårsaget af krystallisering forvitring, krystallisering tryk, hydrering tryk, fugt absorption og ekspansion, og temperatur ekspansion. På grund af saltets rolle bliver stenen løs og danner den vigtigste forvitrings årsag til stenen. Eksistensen af salt: den ene er krystalsaltet fastgjort til selve stenen, og det andet er saltet dannet ved en kombination af de erhvervede stenkomponenter og syregassen i luften.

I opførelsen af sten, salt i cement, kalk, jord, mad, havvand, industriel produktion, osv., og nogle rengøringsmidler vil komme ind i stenen gennem mikroporer og revner af stenen. Efter salt danner krystaller i stenen, et stort tryk er produceret, det vil sige krystallisering tryk. Jo større krystalliseringstrykket er, jo større er stenens destruktive kraft. Nogle salte omdannes også til omkrystalliserede hydrater under visse betingelser, som derefter optager en større volumen og generere yderligere tryk, nemlig hydreringstryk.

Den molekylære formel af gips har store vandmolekyler. Når temperaturen ændrer sig, ændrer trykket sig tilsvarende, og de gentagne belastninger ændres. Endelig ændres den lokale sten til pulveriseret, brudt nitrat og skalaer.

Skaderne af salt på stenen er ofte forårsaget af gentagen opløsning, nedbør, og nedbør på overfladen af stenen ved hjælp af fugt og vind, og endelig stenen er brudt.